Hvad skal jeg gøre for at samarbejdet fungerer optimalt?
Du kan selv gøre flere ting for at sikre, at samarbejdet med din bogholder fungerer så effektivt som muligt.
Grundlæggende fungerer samarbejdet bedst, hvis du er god til følgende:
Hold styr på dine bilag Det er tilstrækkeligt at du løbende samler bilagene i en kasse uden at sortere dem. Det vigtigste er at du ved hvor dine bilag er, så du kan aflevere
alle bilag til din bogholder!
Hvis du er glemsom og ikke får afleveret alle bilag til din bogholder løbende, så skal du være opmærksom på, at der går meget "spild tid"
hos din bogholder, på at lave lister over manglende bilag samt rykke for disse hos dig.
Bemærk at du betaler for den "spild tid" der går hos din bogholder, hvis din bogholder skal bruge tid på at sende bud efter manglende bilagsmateriale!
Følg op på spørgsmål fra din bogholderDin bogholder kan løbende have spørgsmål til dine bilag eller lignende.
Jo bedre du er til at følge op på sådanne spørgsmål, des mindre tid bruger din bogholder på spørgsmålet og des hurtigere kommer din bogholder videre med bogføringen.
Aflever dine bilag til den aftalte tidDin bogholder planlægger arbejdet med dit bogholderi, med udgangspunkt i de tidspunkter, som du og din bogholder har aftalt, at du skal aflevere bilag til din bogholder.
Hvis du glemmer at aflevere dine bilag til den aftalte tid risikerer du, at din bogholder bruger spildtid på at rykke dig for bilagene!
Endvidere skal du være opmærksom på, at din bogholder kan blive nødt til, at flytte de planlagte opgaver i dit bogholderi nederst på sin "TO DO" liste, hvis du ikke afleverer dine bilag til den aftalte tid.
Hold din bogholder opdateret
Jo bedre orienteret din bogholder er, om hvad der foregår hos dig, des bedre og mere effektivt kan din bogholder servicere dig!
Giv eksempelvis din bogholder besked, hvis du ikke kan nå at aflevere bilag til den aftalte tid. På denne måde undgår du, at din bogholder bruger "spild tid" på at rykke dig for de manglende bilag.
Gør din bogholder opmærksom på nye tiltag i din virksomhed. Eksempelvis ansættelse af en ny medarbejder, udvidelse til et nyt forretningsområde eller investering i et nyt projekt. På denne måde sikrer du, at din bogholder bevarer overblikket og kan give dig relevant feedback, hvis der er noget i forbindelse med det nye tiltag, som din bogholder mener du skal være opmærksom på.
Gode vaner i dagligdagenVi har lavet en kort folder med 10 gode vaner, som du bør tilegne dig, hvis du vil sikre optimalt samarbejde med din bogholder og spare penge på bogføringen!
Du kan downloade og udskrive folderen ved at klikke på linket nedenunder! Download "10 gode vaner som SPARER DIG PENGE hos din bogholder" Tilbage til siden generelt om samarbejdet!
Læs mere om vores produkter!