Hvilke bilag skal jeg aflevere til min bogholder?

Generelt om et regnskabsbilag
Et regnskabsbilag er et dokument, som dokumenterer en hændelse der skal registreres (bogføres) i regnskabet.

Køb, salg, lønudbetaling, optagelse af lån, indgåelse af leasingkontrakter, indbetalinger og udbetalinger og lignende, er hændelser som altid skal registreres (bogføres) i virksomhedens regnskab.

Hvis din revisor og SKAT skal godtage bogføringen af disse hændelser, så skal hændelserne være tilstrækkeligt dokumenterede i virksomhedens bilagsmapper.

Tilstrækkelig dokumentation kaldes også for "god dokumentation" i daglig tale.

Du skal aflevere følgende bilag til din bogholder
Du skal som udgangspunkt altid aflevere god dokumentation for ALLE hændelser, som skal bogføres i dit regnskab! Læs mere om god og dårlig dokumentation nedenunder.

Hvis din virksomhed indgår leasingkontrakter, huslejekontrakter etc., så skal du også aflevere en kopi af disse til din bogholder. Disse skal bruges som bilag på de løbende udgifter (hvis der ikke modtages seperate opkrævninger) samt i forbindelse med revisionen hos din revisor.

Endvidere skal du af hensyn til afstemning af regnskabet, altid huske at aflevere kontoudtog til din bogholder!
Det vil sige:
  • Kontoudtog over virksomhedens egne bankkonti.
  • Kontoudtog over virksomhedens eventuelle kreditkort (MasterCard osv.).
  • Kontoudtog over virksomhedens eventuelle lån.
  • Kontoudtog fra virksomhedens kreditorer (leverandører).
  • Eventuelle kontoudtog over virksomhedens restancer hos SKAT.

God dokumentation for et køb/en udgift
Hvis du vil være 100% sikker på at din revisor og SKAT godkender et fradragsberettiget køb (en udgift) i dit regnskab, så skal købet dokumenteres med et bilag, som er udstedt af sælger og indeholder en beskrivelse af følgende:
  • Det købte.
  • Købsdatoen.
  • Købsprisen (inklusive og eksklusive moms).
  • Sælgers navn samt CVR eller CPR.
  • Købers navn (gælder dog ikke kasseboner).
Det vil sige en dankortskvittering eller et kontoudtog fra kreditoren (leverandør/sælger), er ikke tilstrækkelig dokumentation for et køb!

Dårlig dokumentation for et køb/en udgift:
Dankortskvitteringer, kontoudtog fra kreditorer (leverandører) og kontoudtog fra egne bankkonti og lignende, kategoriseres af SKAT som dårlig dokumentation.

Vi kan godt indgå en aftale om, at vi bogfører køb/udgifter i dit regnskab med udgangspunkt i dårlig dokumentation!

Men du skal være opmærksom på, at din revisor og SKAT til en hver tid kan forlange, at få forevist god dokumentation for de udgifter, som er blevet bogført i regnskabet med udgangspunkt i dårlig dokumentation.

Det er i såfald dit eget ansvar, at finde god dokumentation for de pågældende køb/udgifter, som er bogført med udgangspunkt i dårlig dokumentation!

Det vil sige du kan ikke være sikker på, at din revisor vil revidere et regnskab, som er bogført udfra dårlig dokumentation. Du kan bestemt heller ikke være sikker på, at SKAT vil give dig skattefradrag!  


Tilbage til siden generelt om samarbejdet!

Læs mere om vores produkter!

Kontakt os her

Spam tjek *
Indtast de 6 bogstaver/tal der vises i billedet til højre.

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld

INFO bogholder

informativt regnskab og hyppig raportering, overblik og styring, tæt samarbejde og sparring!

LYN bogholder

Lavt tidsforbrug, hurtig opdatering af dit regnskab!

LÅST bogholder

FAST PRIS, bogføring når det passer dig!

KAOS bogholder

Få styr på dit forsømte regnskab!

Bogfør selv date

Bogføring på egen hånd med hjælp fra erfaren bogholder!