Ledige stillinger

Vi har ingen opslåede ledige stillinger p.t. Du er dog altid velkommen til at sende os dit CV og en uopfordret ansøgning, så vi kan have dig i tankerne ved næste ansættelse.

 

Generelt om ansættelse:

Vi forventer p.t. (medio år 2019) en nettotilvækst i medarbejderteamet på ca. 2 - 4 nye kollegaer årligt, derfor slår vi nye stillinger op flere gange i løbet af året. 

 

Du kan blive en del af vores team enten via et trainee-forløb eller et graduate-forløb (se beskrivelse af de to ansættelsesprogrammer herunder).

 

Trainee-program:

  • Vores trainee-program er henvendt til potentielle nye kollegaer med en bachelor i økonomi eller som minimum en Finansøkonom / Financial Controller.
  • Trainee-forløbet tager tre år.
  • Efter forløbet tilbydes du forlængelse i en "almindelig" stilling, som ekstern regnskabschef for din egen kundeportefølje. Alternativt i en lignende stilling - vi finder frem til den rigtige type stilling for dig sammen med dig under dit trainee-forløb.
  • Du vil primo år to i trainee-forløbet blive tilbudt muligheden for, at studere eksempelvis HD-regnskab eller en lignende uddannelse på deltid ved siden af denne fuldtidsstilling (det er ikke et krav, at du skal gøre det).
  • Et trainee-forløb med et supplerende deltidsstudie vil give dig de samme efterfølgende karrieremuligheder, som er beskrevet herunder i vores graduate program.    

 

Graduate-program:

  • Vores graduate-program er henvendt til potentielle nye kollegaer, som forud har afsluttet en kandidatuddannelse i økonomi eller som minimum en HD i Regnskab og Økonomistyring.
  • Graduate forløbet tager tre år.
  • Efter forløbet tilbydes du forlængelse i en "almindelig" stilling, som eksempelvis ekstern CFO for din egen kundeportefølje, optimeringskonsulent eller i en stilling med interne ansvarsområder, indenfor eksempelvis implementeringsledelse, kvalitetsstyring, teamledelse, generel ledelse, rådgivende salg eller lignende (der opstår løbende nye muligheder internt i takt med vores vækst) . Vi finder selvfølgelig frem til den rigtige type stilling for dig sammen med dig under dit graduate forløb.
  • Har du på den længere bane ambitioner om eksempelvis en CFO-stilling i en større virksomhed, så fører vi gerne på din opfordring en aktiv dialog med dig om, hvordan vi sammen kan hjælpe dig til at nå det mål og klæde dig bedst muligt på via din stilling hos os.
  • Vi leder efter ambitiøse medarbejdere, derfor forventer vi heller ikke at kunne holde på alle medarbejdere i flere årtier. Det handler for os om, at du og vi får det optimale ud af hinanden i den tid, hvor vi er en del hinandens rejse mod vores mål.       

 

Generelt om RS som arbejdsplads:

  • RegnskabsSpecialisten er en vækst virksomhed! Vi blev blandt andet kåret til Børsen Gazelle i år 2016 samt i år 2018 og vi forventer flere Gazelle titler i fremtiden.
  • Vi er generelt en ambitiøs virksomhed, hvor vi ikke "kun" stræber efter fortsat at skabe vækst - vi vil også udvikle os på andre parametre og vi stræber efter at skabe fortsat endnu mere værdi for vores kunder for hver krone de bruger hos os.
  • Herudover har vi fokus på at være en god arbejdsplads for gode medarbejdere - dette er nu også (ifølge vores filosofi) en forudsætning for de ovenstående ting.
  • I virksomheden hersker der (efter vores egen mening) en god balance mellem en "corporate" tilgang til nogle elementer styringsmæssigt, forandringsparathed og en iværksætterånd, som fortsat blomstrer.
  • Vi er et energisk og socialt team på 17 medarbejdere i alderen 25 - 40 år, som er der for hinanden i teamet, brænder for det vi laver og konstant stræber efter at udvikle os.
  • Vi gør en dyd ud af at rekruttere talentfulde medarbejdere med drive, ambitioner og stort udviklingspotentiale. Vi er et A-hold og det vil vi blive ved med at være.
  • Vi har dejlige og nye kontorfaciliteter på Ravnsøvej 52 i Risskov.
  • Vi bor i et kontorfællesskab med en af vore mange samarbejdspartnere indenfor revision (RevisorHuset), det betyder at vi samlet set er ca. 35 kollegaer på kontoret, da RevisorHuset beskæftiger ca. 18 - 20 revisorer og revisorassistenter i alderen 25 - 65 år. Endvidere deler vi opgang og kantine med en mindre fillial af Handelsbanken, således vi i alt færdes ca. 40 personer til en hyggesnak ved kaffeautomaten i kantinen.
  • Vi har også på kontoret en "kantine", hvor vores søde madmor Lise forkæler os dagligt med lækkerier til frokostbuffeten samt en hjemmebagt kage i ny og næ.
  • Vi praktiserer frihed under ansvar og der er generelt mulighed for, at du selv kan have indflydelse på din arbejdsdag, flextid med videre.
  • En stor del af arbejdet skal nødvendigvis foregå fra vores kontor og i nogle tilfælde hos vores kunder i bestemte tidsrum, men resten af tiden har du generelt frihed til at planlægge dit eget arbejde, dine arbejdstider og eventuelt tage noget af arbejdet med dig hjem (alle vores systemer mv. kan tilgås online fra din computer derhjemme). 

 


Ansøgning og yderligere information:

  • Synes du RegnskabsSpecialisten lyder, som et spændende sted og noget for dig, så er du meget velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
  • Ansøgninger kan sendes til: jens@regnskabsspecialisten.dk
  • Ligeledes kan du kontakte Jens Fuglsang Bruun på ovenstående e-mail, hvis du har spørgsmål vedrørende ansættelse hos os.